Databeskyttelse

Product

Vi fungerer i dag både som dataansvarlig for egne persondata og som databehandler og underdatabehandler for vores kunders persondata. Databeskyttelse er en integreret del af vores systemer og vores servicepakke.

Som dataansvarlig indsamler, opbevarer og behandler vi data om medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Vores hjemmel er kontraktuel, retlig og legitim. Vi opbevarer informationer om navn, virksomhed, kontaktinformation og eventuelle referater af møder og samtaler. Som databehandler opbevarer og behandler vi data om medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og kandidater på vegne af og under instruks fra vores kunder. Vores hjemmel er kontraktuel og retlig. Vores opbevaring og behandling af data er reguleret af individuelle databehandleraftaler med alle vores kunder.

Vi har også nogle Apps, som er integreret til PeopleTrust. Den ene hedder SelfReg, hvilket er en App, som anvendes af vores kunders kandidater til registrering af komme/gå tidspunkter på egne eller fremmede lokationer. Her er vores kunder dataansvarlige i forhold til kandidaterne og Emini er databehandler. Du kan læse mere om privatlivspolitikken for SelfReg her. Den anden hedder Staffz, hvilket er et selvbetjeningsværktøj for kandidater. Her er Emini dataansvarlig i forhold til kandidaterne. Du kan læse privatlivspolitikken for Staffz her.

IT Revision

Siden 2006 har vi på eget initiativ været underlagt en IT sikkerheds revision. Det betyder, at vi kan dokumentere efterlevelse af gældende lovgivning via uafhængig IT revisionserklæring. Det gør vi årligt i samarbejde med Deloitte, og siden 2019 følger vi den standard der er aftalt mellem FSR og Datatilsynet. Vores erklæring er afgivet med en høj grad af sikkerhed og vi er en af de eneste leverandører som kan dokumentere efterlevelse af databeskyttelseslovens bestemmelser (GDPR) om opbevaring og behandling af persondata på så højt et niveau.

Hvis du anvender et af vores systemer, så ved du altså, at der er styr på sikkerheden og de erklæringer vi sender til dig årligt kan du lade indgå i din egen IT revision. Dermed sparer du en masse omkostninger og besvær. Du ved også, at vi tager dine data mindst lige så alvorligt som dig selv, hvilket er din tryghed.

Hvis du er kunde til en af vores kunder, eller hvis du er registreret som kandidat i en af vores kunders PeopleTrust systeme, så ved du, at dine data opbevares i forhold til gældende lovgivning og at vores kunder kan dokumentere dette. Det er din tryghed, og garanti for, at dine data tages alvorligt.